Sct. Georgs Gildet Værløse

Tidligere arrangementer

 
 
Formål
  Organisation
  Medlemskab
  Aktiviteter
  Årsprogram
  Naturlavsprogram
  Spejderkontakt
  Tidligere arrangementer
 

 

 

 

 


Gildets 40 års festskrift
 
  Værløsegildets 40-års fødselsdag i 2006

Der var feststemning fra formiddagen ved receptionen i Skovhuset ved Søndersø

I dagens anledning havde naturen klædt sig i sin smukkeste forårsdragt, skovbunden var dækket af anemoner og de nyudsprungne bøgetræer strålede i solskinnet.
Vi havde inviteret venner fra vore nabogilder, spejderledere og tidligere gildebrødre, ligesom mange af vore egne lagde vejen forbi, til en hyggelig stund. Gildemester Steen bød velkommen. Han fortalte lidt om hvad gildebevægelsen står for og hvad Værløse Gildet har bedrevet gennem årene. Viceborgmester Johan Nielsen overbragte kommunens hilsen. Distriktets hilsen afleverede kansler Jørgen Vang Larsen. Mange andre, både gildevenner og spejdergrupper havde en hilsen med til os. Værløsegildet havde også gaver med. Hver af kommunens 6 spejdergrupper modtog hver en check til deres spejderarbejde. Kl. 17.00 fortsatte festlighederne i Golfklubbens lokaler på Christianshøj. I det smukke forårsvejr kunne velkomstdrinken nydes på terrassen. Imellem retterne i den lækre festmenu vekslede det med taler og sange, samt sublim underholdning. Efter kaffen og avec´en spillede vore dygtige spillemænd op til dans, det var en fryd at høre på, da de spillede alle de melodier, vi kan lide at danse til. Alle morede sig og tiden gik kun alt for hurtigt. Tak til alle, som gjorde dagen til en festdag.
 
 
Deltagere i turen til Kullen 2010
  Telt-/hyttetur
Hvert år i august eller september arrangerer Telt-/hyttegruppen en kombineret telt- og hyttetur et smukt sted i Danmark eller Skåne. Vi mødes fredag aften og hygger os omkring bålet. Lørdagen er altid programsat med en kulturaktivitet, og aftenen slutter med mad over bål, sange og hygge. Søndag formiddag vil der altid være endnu en aktivitet, inden turen går hjemad.

Inden for de sidste par år er turen bl.a. gået til Blekinge, Århus, Fynshoved, Karrebæksminde, Torekov, Falsterbo, Tåsinge, Söderåsen, Knäräd og Kullen i Sverige, Møns Klint, Nakskov, Fakse og Samsø. Deltagerantallet har gennem årene varieret fra 14 deltagere helt op til 36.

Turen i år går til Grottbyn i Sverige 14.-16. september.